Isntree - Hyper Retinol EX 1.0 Serum (20ml)



Hyper Retinol EX 1.0 Serum er et avanceret anti-age serum, der kombinerer to former for vitamin A – 0,1% retinol og 0,3% retinyl palmitate – for at give huden en effektiv behandling mod alderstegn og ujævn hudstruktur. Serummet reducerer synligheden af fine linjer og rynker, forbedrer hudens tekstur og arbejder aktivt på udslæt, bumser, pigmentpletter, akne-ar, rødme og solskader.
Ud over vitamin A indeholder serummet 0,6% bakuchiol, et plantebaseret alternativ til retinol, som giver lignende fordele, men med lavere risiko for irritation. Kombinationen af retinol, retinyl palmitate og bakuchiol gør dette serum velegnet både til dig, der er i 30’erne og vil forebygge alderstegn, og til alle, der ønsker et effektivt serum mod hudens mange udfordringer.
Hyper Retinol EX 1.0 Serum er yderligere beriget med kobberpeptider, som stimulerer hudens kollagenproduktion og styrker hudens fasthed, så den fremstår glattere og mere ungdommelig. Samtidig hjælper fem forskellige ceramider med at berolige huden, mindske risikoen for irritation og styrke hudens naturlige barriere, så fugtbalancen bevares.
Med sin dokumenterede effekt på rynker, slap hud, kollagentab og pigmentforandringer er vitamin A en af de mest effektive ingredienser til både forebyggelse og behandling af hudaldring. Resultatet er en hud, der føles fastere, mere ensartet og strålende.
Produktet er fri for parabener, silikone, sulfater, udtørrende alkoholer, mineralolie og parfume.
Indhold: 20 ml.
Water, Butylene Glycol, Glycerin, Niacinamide, Dibutyl Adipate, Caprylic/Capric Triglyceride, Bakuchiol(0.6%), Ammonium Acryloyldimethyltaurate/VP Copolymer, 1,2-Hexanediol, Hydrogenated Lecithin, Betaine, Hydroxyacetophenone, Retinyl Palmitate(0.3%), Sodium Stearoyl Glutamate, Tocopherol, Retinol(0.1%), Allantoin, Panthenol, Polysorbate 20, Adenosine, Cetearyl Alcohol, Disodium EDTA, Stearic Acid, Dipropylene Glycol, Hydroxypropyl Cyclodextrin, Polydextrose, Ceramide NP, Asiaticoside, Madecassic Acid, Asiatic Acid, Ceramide NS, Cholesterol, Phytosphingosine, Ferulic Acid, Ceramide AS, Ceramide AP, Copper Tripeptide-1, Acetyl Hexapeptide-8, Palmitoyl Pentapeptide-4, Palmitoyl Tetrapeptide-7, Palmitoyl Tripeptide-1, Ceramide EOP
Ingredienslisten kan være opdateret. Vi anbefaler at kontrollere produktets emballage eller besøge producentens officielle hjemmeside for den mest aktuelle information.
Som det sidste trin i din aftenrutine påføres et par dråber af Isntree - Hyper Retinol EX 1.0 Serum direkte på huden og duppes blidt ind, til den er absorberet. Du kan også blande den i din natcreme for en mildere effekt.
Husk at lave en lille patchtest først - bare for at sikre, at din hud elsker det lige så meget som du gør 🌸